Folkedrabet i Darfur

Verdens værste humanitære katastrofe

Hvad er Darfurs historie?

Tre væsentlige hændelser inden konflikten var:

  • Efter en 21 års lang borgerkrig, blev der i 2002 forhandlet fredsaftaler i Sudan. Der blev dog kun taget højde for hovedstaden Khartoum og Sydsudan. Dermed blev Darfur ikke en del af diskussionen om fredsaftaler.
  • Regeringens tendens til diskriminerende politik mod den afrikanske befolkningsgruppe, har givet anledning til utilfredshed hos den afrikanske befolkning.

  • Ændringer på levemåder og ressourcefordeling, har givet stigende spændinger mellem de afrikanske og arabiske etnicitetsgrupper.

Læs mere herunder

Er Darfur-konflikten et folkedrab?

Selvom konflikten, set fra FN's side, ikke er et folkedrab, udfylder den adskillige kriterier. Der ligges også tryk på, at den alligevel godt kan være ligeså alvorlig, som hvis den var officielt erklæret for folkedrab.

Ifølge et interview med Martin Mennecke fra Dansk Institut for Internationale Studier, nedskrevet i en DR-artikel, er der tre kriterier der vægter højt, når man skal vurdere, om der er tale om folkedrab.

  1. Der skal være tale om en omfattende forbrydelse. 
  2. Overgrebene skal være rettet mod en bestemt befolkningsgruppe.
  3. Det skal være en erklæret hensigt fra regeringens side, at udslette nævnte befolkningsgruppe.

I FN's definition vægtes i sær 2. og 3. kriterie højt, og selvom regeringen har indsat styrker, der går direkte efter en bestemt befolkningsgruppe, den afrikanske, er det meget svært at bevise, og derfor kan det ikke officielt erklæres et folkedrab, selvom det generelt opfattes sådan.

Tallene for, hvor mange det har ramt, taler til gengæld for sig selv for, hvor alvorlig en situation, det er. 300.000-400.000 mennesker er blevet dræbt og over 2 millioner mennesker er blevet tvunget til at flygte. Derudover er også tusindvis blevet udsat for voldtægter.  


Fakta om Darfur

Areal: 493.180 km²

Indbyggertal: Ca. 6,5 millioner

Religion: Islam  

Befolkningsgrupper: Darfur kan bliver delt op i de afrikanske grupper og de arabiske. De største afrikanske grupper består af Fur, Masalit og Zaghawa (oprørsgrupperne hører hovedsageligt under disse tre). Den arabiske befolkning kaldes samlet Baggara

Geografisk placering: Darfur er en region der ligger i Sudan i Afrika.  Darfur grænser op mod Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Libyen.

Klima: Den nordlige del af Darfur består hovedsageligt af ørken, mens den sydlige del er mere egnet til landbrug.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang