De tre hovedårsager til krigen.

Konflikten i Darfur er meget kompleks og går følger en længere historie, dog kan man koge årsagen til konflikten ned til 3 punkter.

• Konflikten i Darfur er bl.a. præget af borgerkrigen mellem Sudan og Sydsudan fra 1983-2005. Borgerkrigen kom til slut under aftaler om ressourcefordeling samt fremtidige magt. En af aftalerne var at Sydsudan fik mere magt i regeringen Khartoum, og på sigt skulle aftale om selvstyre blive bragt på banen. Ved starten af fredsaftalerne mellem Nord- og Sydsudan i 2002, blev der ikke taget højde for andre områder end hovedstaden Khartoum og Sydsudan. Denne mangel på repræsentanter udelukkede darfurianernes indflydelse på fredsaftalerne. Darfur og de andre områder i landet, der ikke lå under nogle af disse fredsaftaler, har dermed ingen ret til planer om landets fremtid.

• Regeringens tendens til diskriminerende politik mod den afrikanske befolkningsgruppe har givet anledning til utilfredshed hos den afrikanske befolkning. Helt tilbage i 1980'erne så vi tegn på favorisering af de arabiske befolkningsgrupper. I 1987 oplevede Darfur et manifest af arabiske ledere som tiltalte, at dafurs arabiske befolkning var bærerne af regionens religion, kultur samt civilisation og derfor krævede mere politisk magt. Manifestet blev promoveret af Libyens leder Muammar Qaddafi. Han mente at "arabisme" er en politisk ideologi, og bakkede op om arabiske rebeller i Afrika syd for Sahara, som led i planen om et 'arabisk bælte'. Manifestet lød på at situationen vil tage overhånd, hvis den arabiske befolkning ikke havde en majoritet i regeringen. Sidenhen så vi en politisk udskiftning af de afrikanske i regering til arabiske. Ifølge oprørsgrupperne under de afrikanske grupper, har majoriteten af arabiske ansatte i regeringen , udført en diskriminerende politik mod de afrikanske indbyggere. Regeringen har ikke prioriteret de afrikanske landsbyer med støtte fra regeringen til hospitaler eller skoler, hvilket står til modsætning til de arabiske landsbyer.

• Ændringer på levemåder og ressourcefordeling, har givet stigende spændinger mellem den afrikanske og arabiske etnicitet grupper. Den arabiske og afrikanske befolkningsgruppe er svært at differentiere, dog er det tydeligt på hvilken rolle de har i samfundet. Hovedsageligt er den afrikanske indbyggergruppe bønder og dyrker jorden i den sydlige region i Darfur, hvor imens den arabiske indbyggergruppe er nomader og befinder sig i den nordlige del af Darfur. Disse to grupper har formået at leve i nogenlunde harmoni, hvor nomadernes kvæg har været fritgående på bøndernes ubrugte jord i den årlige tørkeperiode. Denne harmoni mellem befolkningsgrupperne er dog blevet brudt, da en del af de arabiske nomader har slået sig ned som bønder, grundet populariteten af, at dyrke jorden fra moderniseringen og de stigende intense og større tørkeperioder. Blivende arabiske nomader er på baggrund af de større tørkeperioder blevet tvunget til at flytte længere syd, og dermed ind i de afrikanske bønders opdyrket jord, nomadernes kvæg har så ødelagt bøndernes høst, som har ledt til konflikter.